Styr grammatikken

Stavefjel stjæler opmærksomheden. De virker utjekkede og sender et kedeligt signal om, at afsenderen ikke gør sig umage – præcis som hvis kommaerne flyder, og sætningerne er bygget forkert op.

Sprogligt sjusk kan i sidste ende svække tilliden til både skribenten og organisationen. Derfor er det en god investering at lære, hvordan man styrer uden om de klassiske brølere.

Hvem er du? 
Det betyder ikke et fløjt. Hvis du skriver i dit daglige arbejde, er dette kursus relevant for dig. Nyhedsbreve, pressemeddelelser, webtekster, dagsordener, emails, referater - alt bør skrives i et sprog, der er korrekt ned til mindste detalje.

Hvad lærer du?
På dette kursus får du luget ud i netop dine fejl og mangler, når det gælder grammatik. Sådan nogle har de fleste af os. Hedder det for eksempel nogle eller nogen, hans eller sin? Går man udenfor eller uden for? Og kan Dronning Margrethe virkelig finde på at omtale sig selv som ”mig”?

Det ved du efter dette kursus. Ligesom du ved, hvor du skal sætte dine kommaer.

Kurset er en blanding af oplæg, summeøvelser, test og skriveøvelser. Du kommer til at arbejde med dine egne tekster, så du får skærpet din sproglige sans og bliver bevidst om dine egne styrker og svagheder.

Hvem underviser?
Skiftende undervisere. De fleste er lektorer og uddannede cand.mag. i dansk.

Hvor og hvordan foregår det?
Du kan få det, som du vil have det. Mølby Kurser & Kommunikation skræddersyr altid kurserne efter deltagernes behov og deres niveau. Som regel kommer vi ud til dig og dine kolleger og underviser på et lukket hold, men vi har også erfaring med individuelt tilpassede forløb og åbne hold på tværs af arbejdspladser.

Ring på telefon 2680 3088 og få en snak om, hvordan vi kan tøjle grammatikken i din virksomhed. Eller send en mail til hmh@journalist.dk