Hanne Mølby Henriksen - journalist og underviser

Der findes ord nok derude. Som skribent stræber jeg hver dag efter at vælge de rigtige, så mine historier bliver læst. Det handler om at skabe nærvær og liv i journalistikken. Og om altid at sætte mennesket i centrum.

Det samme gælder på mine kurser. Jeg underviser journaliststuderende, erhvervsfolk og offentligt ansatte i at kommunikere enkelt og levende – både i tale og på skrift. 

Det behøver ikke være nogen kunst at få sit budskab igennem. Det kræver bare, at man styrer uden om sprogets fælder, vælger den rigtige struktur og ser den gode historie. Jeg vil gerne vise, hvordan.

Læs mere om de enkelte kurser i kommunikation her på siden, eller lad os sammen skræddersy et forløb, der passer præcis til jeres behov.

 


Som underviser har jeg haft fingrene i:

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Region Nordjylland, Update, BRFkredit, Aalborg Universitet, Aarhus Kommune, Rationel Vinduer, Journalistuddannelsen i Nuuk...

... og mange flere.

Region-Nordjylland_Sort.png
Hanne Mølby har på freelancebasis gennem syv år undervist Region Nordjyllands medarbejdere i at skrive godt, i at holde mundtlige oplæg og i at præsentere indhold i Powerpoint. Hanne har altid fået rigtig god kritik af kursusdeltagerne. Hun er meget kompetent, inspirerende og imødekommende. Hun ser den enkelte deltager og giver brugbar individuel feedback.
— Katrine Mørk, kommunikationskonsulent Region Nordjylland
dmjx_2L_p431_.png
Hanne er en super kompetent underviser. Hun er hurtig til at afkode, hvad den enkelte studerende har på spil, hun er nærværende og interesseret i de studerende - og så har hun overlegent godt fat i journalistisk sprog og virkemidler. Og så er hun respektfuld, myndig - og har masser af humor. Jeg giver Hanne de bedste anbefalinger.
— Mette Mørk, koordinator og underviser DMJX

Som journalist har jeg skrevet for:

Politiken, Weekendavisen, Berlingske Tidende, Kristeligt Dagblad, Euroman, Samvirke, Alt for damerne, Femina, Aarhus Kommune, Economist, Deutsche Presse-Agentur, Sunday Times, Danida, Bistandsaktuelt, PixlArt, Rationel Vinduer, Inwido, Region Nordjylland, Forlaget Ajour, Gyldendal og Phnom Penh Post...

... for at nævne nogle stykker.

1435598946365.png
Bogen om de to danskere i Fremmedlegionen er velskrevet og godt komponeret med en fornuftig balance mellem action og historie, mellem eftertænksom længsel efter mors mad og den ekstreme oplevelse af total frihed og selvstændighed langt ude i ingenmandsland.
— Rasmus Dahlberg, anmelder ved Weekendavisen
Unknown.jpeg
Hold kæft, hvor du skriver godt.
— Ole Knudsen, redaktør hos Gyldendal
dmjx_2L_p431_.png
Som journalist brænder Hanne igennem med sine velskrevne og grundigt researchede historier. Især i reportagegenren er hun stærk. Hendes evne til at gå tæt på gør det svært ikke at blive berørt, når hun for eksempel skriver om omskæring af helt unge piger i en landsby i Etiopien.
— Gitte Luk, lektor i sprog og fortælleteknik på DMJX